Det velkendte tyske bilmærke Mercedes Benz valgte i starten af 1960’erne, at følge traditionen om at lave sporty åbne Grand Tourismo’s eller Roadsters. Denne beslutning blev taget med baggrund i deres succes med SL-serien i 1950’erne.
De begyndte med 230SL i 1963 og linien blev fulgt op til 280SL i 1967. Den nye SL generation blev kendt under kælenavnet ”Pagode” og blev således produceret fra 1963 til 1971. Herefter fulgte den nye model W 107.
SL (Sport Leicht) modellen delte chassis med W 113 (W=Wagen) ligesom de havde mange features til fælles. Kælenavnet Pagode opstod pga. hardtoppens form, med det konkave tag, som kendetegner tagkonstruktionen på den Japansk Pagode stil, hvor tagets centerlinie ligger lavere end siderne. Denne konstruktion valgte Mercedes af hensyn til lettere ind og udstigning i køretøjet.
Disse modeller er sikre i såvel design, stil, køre egenskaber, komfort som de også er i investering. Dette meget smukke eksemplar som vi udbyder til drengedrøm og investering er i særdeleshed en unik perle som der ikke findes mange af på verdensplan. Den er unik restaureret og billederne taler vist langt hen af vejen for sig selv.
Denne MB 230SL er total renoveret, der er Mercedes papir og klistermærker på lygtehusene og ledningsnet, åbner man sikringsboxen er denne også skiftet. Se også detaljen på lakeringen. Først er der lakeret sort på indersiden af motorhjelmsklap og bagklap, derefter er der dækket af for at lakere den ombukket pladedel med den farve der er på ydersiden af køretøjet… altså sølv. Herefter er den udvendige pladedel lakeret. En meget kostbar med super lækker detalje. Ny læderkabine, nye tæpper. Kort og godt total renoveret. |