The Standard Triumph Company diskuterede udfordringen i, at skulle ta over efter superstaren TR3 og samtidig gøre den bedre. I sommeren 1957 blev den italienske designer Giovanni Michelotti bestilt til at designe den nye Triumph Roaster (TR) 4. Det skulle være en drømme sportsbil baseret på den maget elsket forgænger TR2/3.

 

Alt tager sin tid og der blev lavet mange prototyper. Serie produktionen af body’en blev lavet af en underleverandør i Liverpool. De amerikanske forhandlere have ikke tillid til den endnu ikke udkommet TR4 og blev lovet at TR3 ville fortsætte i en ”B” variant.

 

Den første TR4 forlod farbrikken sensommeren 1961 og blev præsenteret for publikum en månedes tid senere. Engelske blade og aviser benyttede overskrifter som ”Alick Dick’s last Triumph” –Triumph’s boss var blevet fyret og firmaet overtaget af Leyland Motors.

 

Michelotti startede en revolition. Han droppede de diagonale linier der havde overlevet siden 1930’erne og benyttede sig af horisontale linier. Det var slut med skrå og kurvede former, løse sidevinduer blev udskiftet med nutidens rul op/ned vinduer.

 

I slutningen af 1962 var de første 100 af ca. 4000 TR4 rullet ud med Zenith-Stromberg Type 175CD kaburatore.

I 1965 fik TR4 uafhængig baghjuls ophæng, modificeret bundramme og ændret styretøj. Som svar på dette fik TR4 tilnavnet TR4A. Produktionen fortsatte indtil 1968, hvor den blev afløst af den sekscylindret TR250.

En rigtig racer med god benplads. Et køretøj der OGSÅ er velegnet for personer over 185 cm.