Denne spændende og forholdsvis sjælende klassiker er et samarbejde mellem den kendte Italienske sportsbil producent Ferrari og den mere etableret italienske producent -Fiat. Navnet på bilen er Dino, hvilket var kælenavnet på Alfredo Ferrari.
Enzo Ferrari’s eneste søn Alfredo Ferrari, havde samme navn som Enzo’s bror og far (Alfredo). Sønnen var bedre kendt under kælenavnet Dino og han rejste til Schweiz, hvor han blev uddannet ingeniør. Efter hjemkomsten gik han i samarbejde med Ferrari’s kendte motorkonstruktør Vittorio Jano, hvor de sammen skulle skabe en let aluminiums motor. Den legendariske motor blev første gang vist for offentligheden i 1957. En 1500 ccm V6 alu-motor med 4 overliggende knastaksler og en ydelse på 218 HK.
Enzo Ferrari havde en drøm om, at han en dag skulle overdrage virksomhedsnøglen til sin eneste søn Alfredo, men desværre døde Alfredo Ferrari i 1956 bare 24 år gammel af en medfødt nyresygdom. Enzo besluttede at alle biler udstyret med Ferrari’s V6 motor skulle bære navnet Dino til minde om hans søn.
I midten af 60’erne kom der ændringer i Formel 2 regulativet. Motoren måtte have en volumen på max. 1999 ccm og skulle være produceret og solgt i minimum 500 eksemplarer. De 1999 ccm kunne Ferrari klare ved at bore deres 1500 ccm Dino motor op, men de 500 eksemplarer solgte biler kunne de ikke selv klare. Dermed blev joint-venture samarbejdet mellem Ferrari og Fiat etableret og aftalen gik på en serieproduceret sportsvogn med Ferrari’s Dino motor. Det blev Franco Rocchi der videreudviklede 1500 ccm Dino motoren og designer/karosseribygger Pininfarina fik til opgave at tegne bilerne for Ferrari og Fiat.
Den første bil der kom ud af samarbejdet i 1966 var Ferrari Dino 206 S, som ikke var en gadebil men en racerbil til GT og prototype klassen og der blev produceret 16 stk. med 180 HK. Samme år blev Fiat Dino Spider præsenteret på Turin Motor show med 160 HK.
I 1967 blev coupe versionen af Fiat Dino præsenteret på Geneva Motor Show. Denne gang designet af Bertone. Der blev benyttet samme motor som i Spider versionen. Dog er akselafstanden øget med 27 cm for at lave en 4 sædet sportsvogn. Børnesygdomme, som problematisk gearkasse og faldende olietryk var løst i forhold til de første produceret i 1966.
Coupéen er designet med bedre plads til passagerne, indretningen er elegant, klassisk og sporty. Stor anerkendelse fik bilens sporty design med god plads til bagsædepassagerer med en taglinie der giver hovedplads. Coupéen solgte langt bedre end Spider’en og fra 1967 til 1969 blev der produceret 3670 Dino Coupes. Der var ikke den store prisforskel på den åbne Spider og Coupéen. Selvom der blev produceret 3670 eksemplarer, giver antallet en indikation om, at her er tale om en sjælden bil, hvis pris kun bevæger sig en vej…
|