Der er masser af spændende historie om det legendariske bilmærke Alfa (Anonima Lombarda Fabbrica Aotomobili), som bestemt bidrager til bilens historie. Det forlyder at Enzo Ferrari græd, da han første gang vandt over Alfa.
Alfa står for mange bilvenner, som noget særligt… italiensk fuldblods temperament, design, elegance, vitalitet, sportslig og raffineret for blot at nævne nogle af de superlativer der forbindes med dette fantastiske bilmærke.
Det hele begyndte i 1906, hvor idegrundlaget var at producere biler der kunne masseproduceres, men fabrikken lukkede hurtigt, for Italien havde ingen egnet veje til disse biler. I 1910 genoptog en gruppe bestående af forretningsmænd og ingeniører arbejdet hvormed Alfa Romeo var grundlagt. Den første Alfa fik navnet ”Alfa 24 hp” og selve karosseriet var lavet i træ.
Alfa Spider 2.0 Convertible blev introduceret i 1971 og var erstatningen for 1750 Alfa Spider, som blev introduceret i 1967 designet af Pininfarina. Alfa Romeo Spider er bedst kendt som ”Duetto” eller som ”Osso di Seppia”.
Denne smukke Spider fra 1976 blev første gang solgt i Californien, hvor ejer har udstyret bilen med Zender kofanger for og bag, samt et par sjældende fælge lavet specielt til modellen. Herefter hentede en vestsjællandsk Opel-forhandler bilen til Danmark i 1989. Dengang var Spideren et afgiftmæssigt eksklusivt køretøj, så forhandleren lod køretøjet lakere, og derefter anbragt i udstillingsvinduet som blikfang. Da forhandleren blev pensioneret og solgte sin forretning, havnede Spideren hos en møbelforhandler i kalundborg, hvor den også blev benyttet som blikfang i butiksvinduet.
Her stod Spideren indtil år 2004, hvor en liebhaver købte bilen og måtte opgive pga. afgiften fortsat var tårnhøj. I 2005 fik Spideren ny ejer og denne har færdig gjort bilen, som nu står nysynet. Den har netop fået renoveret gearkassen, ligesom der er renoveret/skiftet bremser, monteret ny kobling og nye bag støddæmpere, monteret sprinkleranlæg, nye pakninger i motor. Der medfølger en ny kaleche samt gummilister til sidevinduerne, den originale radio og Spica-systemet.
Da bilen er solgt til Amerika midt 70'erne med strenge miljøkrav, var bilen derfor også født med det mekanisk indstrøjtningssystem "Spica" som nu er erstattet med helt nye dobbelte Weber karburotorer.
|